Syddanske Forskerparker - Ellegårdvej
Afdelingen på Ellegårdvej af placeret i et af Sønderborgs aktive industriområder med flere højteknologiske virksomhed – og alligevel kun 2 kilometer fra byens centrum og Syddanske Universitet. Huset er på 4000 m2 og rummer bl.a. kontor-/mødelokaler, værkstedslokaler, laboratoriefaciliteter og en hyggelig kantine.
Alle fløje går ud fra den samme centrale korridor. De snor sig, så de danner rammen om en række små, lukkede haver, der alle har græsplæne og terrasse, hvor der er borde og bænke. Om sommeren er haverne er hyggeligt og naturligt samlingspunkt, hvor medarbejdere og iværksættere mødes for at spise frokost eller for at finde inspiration i det gode vejr.
Korridorernes loft er lavet af pleksiglas, så solen kan lyse gangene op.
Kantinen er centralt placeret i korridoren og udgør husets centrum sammen med receptionen.
Receptionen er altid bemandet, så der er nogen til at tage imod gæster.
Og netop når vi har gæster i huset, er der mulighed for at bestille mad udefra. Der er plads til 50-70 gæster i kantinen.
Syddanske Forskerparker - Alsion
Syddanske Forskerparkers Alsion-afdeling ligger centralt placeret i Sønderborg by. Næsten i vandkanten ved Alssund og med en pragtfuld udsigt over sundet. Parken er en del af et imponerende kompleks, der huser Syddansk Universitet, koncertsal, DSB-billetsalg og produktudviklingsafdelinger for større virksomheder.
Der er derfor en enestående mulighed for et samarbejde på tværs, hvor der sker en videns-/teknologioverførsel sted mellem universitet og erhvervsvirksomheder.
De virksomheder, der etablerer sig i Alsion-afdelingen, er derfor oftest videnstunge virksomheder, der har behov for en tæt kontakt til et universitetsmiljø.
Forskerparkens 2200 m2 rummer blandt andet kontor- og mødelokaler, laboratoriefaciliteter og en lækker cafe med enestående udsigt.
Mange af lokalerne har udsigt over Alssund eller over store åbne aulaer. Disse storslåede rum med højt til loftet danner rammen om mødegrupper, hvor iværksættere, forskere, gæster og studerende mødes.
Cafeen er samtidig bygningernes centrum og er placeret med kort afstand til forskerparkens reception, der altid er bemandet, så der er nogen til at tage imod gæster og til at guide dem rundt.
Når der er gæster, leverer cafeen maden.




